Fedtet og uren hud, samt acne – kræver særlig pleje

Fedtet hud har porer af normal til stor størrelse, en høj talgproduktion samt en øget tilbøjelighed til at få acne og urenheder. Huden bliver let blank i dagtimerne. I sommerhalvåret kan tendensen til fedtet hud tiltage. Uren hud eller acne viser sig i form af sorte eller hvide prikker (hudorme) på huden, samt røde bumser og gult puds. Det kan være kosmetisk og psykisk belastende at have acne. Med lidt tålmodighed og vejledning er uren hud og acne et problem, som kan løses. Vores ansigtsbehandlinger og produkter til fedtet hud regulerer talgproduktionen, dæmper glinsende partier og giver et sundt udseende med en mat overflade. Mod uren hud og acne fjernes de døde hudceller, som har tilstoppet porerne og der foretages en grundig rensning af porerne med det formål, at minimere forekomsten af nye bumser. Alfahydroxysyrer (AHA) er en veldokumenteret ingrediens i professionel hudpleje og har en positiv effekt på acne og urenheder. AHA eksfolierer huden skånsomt og opløser effektivt de propper, som kan have tilstoppet porerne og ført til acne.

Vælg din ansigtsbehandling til fedtet og uren hud, samt acne herunder